skip to Main Content
22 jan 19

RIGE SVIN og SHERIF – interview af Hedvig Crane

Hedvig Crane har læst RIGE SVIN og interviewet Lars om Hvid & Belling, prequels og arbejdsmetoder

HC: Jeg har læst RIGE SVIN, som er en såkaldt prequel, altså en historie, som foregår før de andre i serien. Hvorfor det?

LK: Jeg begyndte på RIGE SVIN kort efter, at jeg havde skrevet SHERIF færdig. SHERIF er en parafrase over drabet på John F. Kennedy, som har optaget mig, siden jeg var dreng. Derfor blev SHERIF en ret stor bog med mange motiver – nogle ville kalde det løse ender. Den kræver en efterfølger, men jeg var ikke klar til at fortsætte den historie. Så jeg besluttede at gå tilbage i tiden, til før Hvid & Belling mødte hinanden. Det blev så til RIGE SVIN, som ikke er så kompleks, men til gengæld har nogle karakterer, som træder mere tydeligt frem. Håber jeg.

HC: Men hvorfor gå tilbage i tiden?

LK: Fordi historien om, hvordan Hvid & Bellings samarbejde begyndte, aldrig er blevet fortalt. I SMUKKE JAN, som er den første i serien, hører man lidt om det. Men jeg syntes, der var noget stof dér.

HC: RIGE SVIN er en mere enkel historie, synes jeg.

LK: Det er altid et spørgsmål om prioritering. I SHERIF er der over 40 navngivne personer. Det betyder, at nogle af dem ikke optræder ret meget. Men jeg kan godt lide, at personerne har plads. Så i RIGE SVIN opfandt jeg nogle færre, men mere udviklede karakterer. Jeg synes, de lever. Man kan godt sige, at historien er mere enkel. Man kan også sige, at den bare giver sig tid til at beskrive karakterernes motivation og psykologi bedre.

HC: Man kan næsten se forskellen i omslagene på de to romaner. SHERIF har et billede af København. RIGE SVIN har en sofa med et maleri over.

LK: Det er helt rigtigt. Begge omslag er designet af Lonnie Hamborg. Hun fandt selv på omslaget til SHERIF. Til RIGE SVIN havde jeg sendt hende nogle få linjer om plottet. Nogle dage efter sendte forlaget hendes udkast. Og det sad lige i skabet. Det er et mere intimt forsidebillede, og det rummer nogle ting, som er vigtige for handlingen. Lonnie Hamborg er en fremragende grafiker. Jeg forstår ikke, hvordan hun har ramt plet ud fra så få oplysninger.

HC: Nu skal vi jo ikke spoile, men vil du sige noget om maleriet på omslagsbilledet?

LK: Jeg er interesseret i malerier. Somme tider maler jeg selv små billeder. Det kræver ingen ord, og det er en god afveksling fra skærmbilledet med mit manus. Et manus ser altid ens ud. Et maleri kan skifte karakter på få minutter. Og så fik jeg ideen til at lade nogle malerier være omdrejningspunktet i en roman. Der er meget historie i malerier. De kan være gamle, og de har været mange steder. De er blevet solgt og købt – måske stjålet. Så handlingen i RIGE SVIN drejer sig om nogle små malerier fra 1800-tallet, hvis ejerforhold er årsagen til romanens konflikt.

HC: RIGE SVIN er lettere i tonen end SHERIF. Man kunne næsten kalde den en krimikomedie.

LK: Hvis plottet er enkelt, er der mere plads til, at karaktererne kan tale om andre ting end lige forbrydelsen. Også ting, som er sjove. Og det kan jeg godt lide. Nogle tv-serier bruger det kneb, men mange beskæftiger sig kun med plottet og uhyggen. Men jeg synes ikke, at det er uhyggeligt, hvis det kun er uhyggeligt. Det er mere uhyggeligt, hvis det også er helt almindeligt.

HC: Jeg vil ikke kalde de to hovedskurke, Ida Geldzahler og Finn Obel, for helt almindelige …

LK: Nej, men de er heller ikke seriemorderpsykopater. Hvis RIGE SVIN var en film, ville der være mange scener, hvor man ikke ville bruge uhyggelig musik. Du ved – en ildevarslende, dyb tone, når en person foretager sig nogle helt almindelige ting. Jeg har gjort meget ud af at beskrive dem og deres baggrund, så man forstår deres motiver.

HC: Bonnie & Clyde …

LK: Ikke helt, vel?

HC: Nej, de er ikke voldelige på gangstermåden. Men de er et kærestepar. Det er man ikke i tvivl om.

LK: Nej, men deres kærlighedsforhold bunder i noget kriminelt. Man kan sige, at de bruger hinanden. Mit ønske var at vise, hvordan den form for forhold fungerer.

HC: I SHERIF måtte vi tage afsked med en af de gennemgående figurer. Men fordi RIGE SVIN hopper tilbage i tiden, optræder denne person selvfølgelig stadig. Spillede det ind?

LK: Lidt. Jeg kan godt lide den pågældende person, og jeg havde svært ved bare at glemme vedkommende.

HC: Bliver den næste roman så en nutidig fortsættelse af SHERIF?

LK: Nej. Der kommer en prequel til. Den hedder LØGN I DIN HALS. Som sagt er SHERIF en slags gendigtning af drabet på JFK. Problemet er, at det drab aldrig blev fuldt opklaret. Der var en, der skrev til mig, at hun glædede sig til fortsættelsen. ’Nu skal du bare opklare drabet på Kennedy’, skrev hun. Og det er jo rigtigt. Og det er svært. Det tager tid.

HC: Mener du det i fuldt alvor? At efterfølgeren til SHERIF skal indeholde nøglen til drabet på JFK?

LK: Ja og nej. Der er så mange teorier og information om det drab, at det næppe vil lykkes nogen at finde den fulde sandhed. Men jeg har studeret mange af de teorier, og jeg er sikker på, at jeg nok skal finde en troværdig måde at binde de løse ender op på.

HC: Arbejder du hver dag?

LK: Næsten. Jeg har skrevet i næsten 40 år. Det er en stor del af mit liv. Og jeg har det bedst, hvis jeg skriver lidt hver dag. Men jeg arbejder ikke nær så hårdt, som da jeg skrev mange ugebladsnoveller. Dengang kunne jeg skrive en novelle og måske tyve sider på en roman på én dag. Det behøver jeg ikke nu – takket være alle de rare mennesker, som læser Hvid & Belling – og det er godt. Det er fysisk hårdt for en ældre mand at sidde 8 timer foran en computer. Men det er mit arbejde, og jeg kan godt lide tanken om, at jeg kan skrive nogle gode sider hver dag, uanset om jeg lige er superinspireret eller ej.

HC: Så du skriver også, når du ikke er inspireret?

LK: Ja. Inspiration er et luftigt begreb. Jeg tænker aldrig på mine bøger som kunst. Der er en masse forestillinger om inspiration og kunst. Dem kan man ikke rigtig bruge til noget. Jeg opfatter mine bøger som et håndværk, som jeg har erfaring og flair for. Og de fleste håndværkere jeg kender, arbejder hver dag – også når den hellige inspiration ikke lige er der.

HC: Håndværk?

LK: Ja. Det er håndværk – og produktet er underholdning. Mine bøger har ikke andet formål end at underholde læseren. Det kan man gøre på mange måder. Hvis jeg ser en maleriudstilling, er det da også for at blive underholdt. Malerier og kriminalromaner løser ikke verdens problemer. Men hvis de er gode, kan de for en stund aflede læserens tanker fra verdens fortræd på en meningsfuld måde. Og det er underholdning.

HC: Af og til skinner dine personlige holdninger da ellers kraftig igennem – politisk, menneskeligt og så videre.

LK: Selvfølgelig. Det er en del af underholdningen.

HC: Men du har ikke noget budskab?

LK: Jeg har en holdning til en del ting. Men jeg har ikke noget ønske om, at mine læsere skal tage mine holdninger til sig. I det hele taget opfatter jeg ikke mig selv som særlig relevant for det, der foregår i bøgerne. Jeg har optrådt og fortalt om mine bøger i over 30 år. Og det kræver arbejde. Men på et tidspunkt må man vælge, om man vil bruge kræfterne på at skrive, eller om man vil bruge en stor del af sin tid på at tale om det, man skriver.

HC: Du virker ellers hjemmevant på en scene.

LK: Ja, Det kan være sjovt. Men jeg har ikke så meget at sige mere, andet end at jeg synes, folk skal læse mine bøger. Men du må tænke på, at jeg har hørt mig selv sige de samme ting gang på gang i mange år. Så man kan godt blive lidt træt af sig selv.

HC: Har du aldrig overvejet at skrive autofiktion? Du har alderen til det …

LK: Jeg har overvejet det. Jeg har endda prøvet. Det var ikke nogen succes. Jeg skrev blandt andet noget om min mormor. Men jeg gik død, fordi jeg kunne høre hende protestere højlydt. Så dér gik det op for mig, at jeg har det bedst med karakterer, som er fri fantasi. Dem bestemmer jeg over. Jeg kunne ikke bestemme over min mormor. Hun ville selv bestemme.

HC: Til sidst – hvad læser du selv lige nu?

LK: Jeg er i gang med en biografi om George Harrison. Jeg har svært ved at læse fiktion, desværre. For meget internet. Jeg kender flere, som har det på samme måde. Man mister evnen til at koncentrere sig om noget. Man bliver afhængig af noget, som ikke rigtig betyder noget. Så jeg læser biografier om folk, jeg godt kan lide. Musikere, malere, komikere, skuespillere og forfattere. Og så er jeg ved at pløje mig igennem Poul Grinder-Hansens storværk om Kronborg Slot. Den gav min forlægger, Jacob Søndergaard, mig. Den ligger på min skrivepult, og så tager jeg nogle sider, når jeg trænger til at stå op og læse noget, som intet har med mit arbejde at gøre.

RIGE SVIN udkommer på Rosinante den 22. marts.

16 aug 18

Filmen ’Hamlet at Elsinore’

Det her er ikke en krimi – det er slet ikke en bog! Det er derimod en dokumentarfilm, som jeg lavede forrige år sammen med min bror, Mads Kjædegaard, og filmmanden Claus Letort.

Det er en stor glæde at kunne præsentere den her. Se filmen om filmen ’Hamlet at Elsinore’, og nyd instruktøren Philip Savilles medrivende fortælling om den eneste filmatiserede udgave af ’Hamlet’, filmet på Kronborg Slot. Enjoy!

15 aug 18

Hjemmeside genoplivet!

Efter nogle år i dvale er min hjemmeside endelig blevet renoveret, vitaliseret og optimeret – takket være Milene Holm fra Digital Tales.

Som man kan se på billedet, er der én der forstår den slags bedre end den anden. Anyway, Milene har lavet forsiden på siden om til en blog, så du hurtigt og nemt kan konstatere, om der er sket noget på siden. Jeg har længe savnet mit eget forum. Nu har jeg fået det. Tak til Milene!

Back To Top